MusikFritteren

Her fra en prøve på MusikFritteren i april

IMG_0869_Moment(2).jpg

"MusikFritter" til dig, som har tid og lyst til at spille musik torsdag eftermiddag

 Hver torsdag kl. 14 

Har det din interesse, så send en mail til MusikFritterenLautrupgaard@gmail.com eller kontakt Bjarne Aaberg på tlf. 20412744, så du kan få løbende info om MusikFritteren.

Lautrupgaard Musikfabrik kan fra september tilbyde musikere, at få vedligeholdt færdighederne på sit instrument eller smurt sangstemmen og ikke mindst have hyggeligt musikalsk socialt samvær nogle timer torsdag eftermiddag. Hvem husker ikke "at skulle på fritteren" i de unge dage. Man måtte komme og gå, som man havde lyst. Samme tanke er det med MusikFritteren.

Der er ingen mødepligt, og der er ikke krav om et bestemt musikalsk niveau.

Døren er åben for alle interesserede, der enten bare vil mødes, trænger til at spille i en afslappet og fordringsløs sammenhæng, eller for musikere der ønsker at genoptage tidligere musikudøvelse eller træne på sit instrument. Det er dog en fordel, at kunne spille efter noder.

Formålet er endvidere at skabe kontakt til ligesindede og danne netværk omkring musikken. Inspirationen kommer fra Jazz-Fritteren i Farum. Vi har dog valgt at kalde det MusikFritterenLautrupgaard, idet der torsdag eftermiddag er plads i Musikhuset til flere "hold" og dermed flere musikgenre, hvis der er interesse for det. Så er du til andet end jazz og swing - f.eks. brass musik, klassisk guitar eller andre strenge instrumenter eller rock/pop musik - for blot at nævne nogle muligheder - så hold dig ikke tilbage. Der er måske flere, der har samme interesse som dig.

Musikalsk set er det deltagerne selv, der skal aftale hvad man skal spille. Der vil som udgangspunkt ikke være dirigent eller instruktør, men hvis der er nogen som har lyst til det, er de meget velkomne - helt på frivillig basis. Alt er frivilligt og gratis at deltage.

Der er gode forhold for socialt samvær i huset og bus 350S kører lige til døren.