Ud over scenekanten - Fri Entré
Foredrag: Sådan kommer du ud over scenekanten
Det kræver mange talenter at være musiker og sanger. At være god på sit instrument er ofte ikke nok, hvis man vil give publikum en god koncertoplevelse. Men det at stå på scenen, er ofte det, der bliver brugt mindst tid på, når musikere skal spille koncerter. Det kan for mange musikers vedkommende have en del konsekvenser, b.la. at det ikke er en god oplevelse – hverken for dem selv eller for publikum.
Ofte sker der det, at musikken ikke bliver leveret godt nok. Musikerne står simpelthen i vejen for musikken. Musikere laver så mange ”fejl” der fjerner fokus fra musikken, at publikum ikke kan ”høre” musikken.
Hvad lærer du til foredraget:
- Hvordan man kan levere musikken, så publikum kan føle og mærke den.
- Hvordan man kan fremføre musikken, så det er fedt at stå på scenen, samtidig med at man giver publikum en oplevelse.
- Hvordan man kan gå og stå på scenen.
- Hvad man kan gøre mellem numrene.
- Hvordan man laver den perfekte sætliste
Om Kristian Koch:
Kristian Koch har en baggrund som professionel musiker og skuespiller.
Siden 2004 har han coachet nogle af Danmarks største artister (The Minds of 99, Hanne Boel, Jung, Pernille Rosendahl, Benjamin Hav etc) samt virksomheder, virksomhedsledere og politikere. Kristian Koch har udgivet den anmelderroste bog: Ud Over Scenekanten og er på trapperne med sin anden bog om effektiv fremstilling af præsentationer, der bliver målrettet virksomheder og virksomhedsledere.