Søndag den 23. januar 2022 kl. 15.00

En rokoko-kabaret
Billetpris kr. 150. på https://lautrupmusik.nemtilmeld.dk 

Billede af sangerne1.jpg

Få et stænk saltvand i den indre pudderparyk, når Showbåden stævner ud, ikke i Københavns havn, men i pejsestuen. Det bliver en reminiscens af showet, hvor vi sammen guillotinerer den dårlige stemning!

Underholdningen er fra øverste hylde, når en besætning med glimt i øjnene, kød i korsetterne, gyldne struber og magiske hænder rammer flyglet.

Operasangerne Line Jull Andersen og Thomas Storm tager publikum med rundt i 1700 tallets afkroge, hvor de synger om kærlighed, krig og kønsroller i et charmerende program med indslag fra operaens, operettens og musicalens verden. Pianist Peter Møllerhøj giver tonerne på flyglet.

Vi kommer både omkring Bent Fabricius, Richard Strauss og W.A. Mozart.

Bad Showbådens koncept, program og iscenesættelse stod Simon Duus, der tidligere har med virket på Operettebåden. Showbåden er ny og kommer fra Copenhagen operafestival.

Line Juul Andersen (mezzosopran). Hun blev færdiguddannet som operasanger fra Malmö Opera Academy i 2018 og er efter en årrække som freelance-sanger nu ansat i Det Kongelige Operakor. Ved siden af laver hun solistiske projekter.

Thomas Storm (baryton) er uddannet ved konservatoriet i Odense og Operaakademiet ved Det Kongelige Teater i København. Han har på få år etableret sig om en af de mest efterspurgte unge sangere. I 2009 havde han sin debut på Det Kongelige Teater i rollen som Moralès i Carmen og Le Gerolier i Poulencs Les dialogues des Carmélites.
I sæson 2010/11 spillede Thomas Storm, Schaunard, i Det Kongelige Teaters opsætning af Puccinis La Bohème sammen med verdensstjernen Anna Netrebko.

Peter Møllerhøj (pianist) dimitterede fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2003, og har siden taget specialuddannelse som akkompagnatør på Royal College of Music i London hos den anerkendte engelske pianist Roger Vignoles. – En uddannelse han afsluttede med udmærkelse i 2005.

Han har modtaget en række priser og legater, herunder Billedhugger Edward Eriksens mindelegat i 2003. Han var i 2004 finalist i “The Gerald Moore Award” og modtog samme år Violetta Szarbos Memoriam Prize for akkompagnatører.

Arrangør: Lautrupgård Musik- og Kulturhus i samarbejde med Lautrupværterne

Støttes af Ballerup Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg og  logo_mrk_transperant_nemtilmeld_small.png

dof