Søndag den 13. november kl. 15

Billetpris kr. 170. på https://lautrupmusik.nemtilmeld.dk 

Tatiana - Lille.pngKnud Rasmussen Godt.png
Koncert Tatiana Kisselova med tenor og Knud Rasmussen
Billedrække.png

Søndag den 13. november kl. 15.00

Tatiana Kisselova Gudnæs er kendt som en altid glad og humørfyldt sangerinde og pianist fra Køge egnen. Tatiana har arbejdet med mange forskellige tenorer og det er spændende hvem hun vælger at synge duetter med denne gang.

Sang, musik og dans er hele Tatianas liv. Den altid glade og humørfyldte sangerinde og pianist.

Tatiana var kun godt halvandet år gammel før hun sang sine første strofer. Hun kom i musikskole som 6-årig, hvor der var undervisning tre gange om ugen i flere forskellige fag. Et år senere startede hun i skolen og sideløbende med skolen og musikskolen gik hun også til dans – standarddanse – og spillede basketball – til trods for hun ikke er så høj. Efter at have forladt skolen fortsatte hun uddannelse til klassisk sangerinde og pianist gennem otte år på det vi her i Danmark vil kalde Musikkonservatoriet.

Tatiana og Michael Gudnæs har boet i Borup gennem alle 22 år. "Michael er også interesseret i musik og støtter op om min karriere. Jeg mødte ham og faldt for ham da jeg underviste ham i klaver", griner Tatiana, der elsker alle musikgenrer – lige fra klassisk til jazz.

Udover at drage ud til koncerter, hvor hun forener en række skønne egenskaber som gør hendes kunstneriske arbejde til en stor oplevelse for alle har hun mange andre ting på programmet. Hendes vidunderlige stemme og musikalitet, kombineret med charme og hendes før nævnte sprudlende humør, går i hjertet på publikum. 

Tatiana er, som navnet antyder, født i den lille russiske by Tjaikovski i det smukke område ved Ural-bjergene i februar 1970. Dengang det stadig hed Sovjetunionen. Tatiana, der for kort tid siden fyldte 50 år, har været bosat i Østsjælland og i Rusland lige lang tid. Hun kom til Danmark i 1995, og blev for 22 år siden gift med sin mand, Michael Gudnæs. Sammen har de en søn – og Tatiana har yderligere en søn fra et tidligere ægteskab.

Adressen er: Lautrupgård Musik- og Kulturhus, Lautrupvej 2, 2750 Ballerup

Arrangør: Lautrupgård Musik– og Kulturhus og Lautrupværterne med støtte af Ballerup Kommunes Kultur– og Fritidsudvalg og Nemtilmeld.dk

 



dof