Entré kr. 30 inkl. kaffe og kage.
Husets brugergrupper inviterer til åbent hus i MusikCaféen med underholdning.
Program for MusikCafeen forår 2026
Fredag d. 23. januar kl. 14.30
Jons Kapel med temaet: Nordiske sangerinder
Jons Kapel er en jazzgruppe, som består af 7 medlemmer: Bas, trommer, guitar, trombone, tenorsax, piano og sang.
Denne eftermiddag vil gruppen præsentere en vifte af kendte numre, som er blevet fremført af nordiske sangerinder, bl.a. Monika Zetterlund, Siw Malmkvist, Grethe Ingemann og Trine Dyrholm.
Vogelius kvartetten:
Vogelius Kvartetten er et hold gamle rock’n roll gutter, der har holdt sammen i en del år, men stadig nyder hinandens selskab med muntre toner fra Delbert McClinton, Beatles, Van Morrison, James Taylor og flere med dem. Kvartetten består af René Nielsen: guitar/sang - Sten Toft Andersen: Bas/kor - René Grønholm: Trommer - Michael V L: Piano/kor.
Fredag d. 20. februar kl. 14.30
Lady Marmalade Band:
Lady Marmalade Band (LMB) er et velspillende band med mange års erfaring, som spiller dansevenlig og iørefaldende musik, der består af pop-, rock-, funk- og soul numre, som mange kender. Repertoiret spænder over mange års populærmusik. Der er noget for enhver smag indenfor denne genre. LMB består af en velspillende rytmegruppe samt saxofon, trompet og to velsyngende søstre. Se www.LadyMarmaladeBand.dk
Fredag d. 20. marts kl. 14.30
Hamed
Hamed fra Iran laver en solo performance, hvor han ved hjælp af teknik (MIDI) fremstår som et helt band - han spiller selv klaver og synger. Det er iransk inspireret pop, som er på programmet"
Sweepy Swing
Sweepy Swing består af rutinerede musikere på to saxofoner, en trombone, en trompet, en rytmegruppe bestående af guitar, bas og trommer samt en forrygende sangerinde, som på bedste vis binder numrene sammen. Sweepy Swing har et bredt repertoire med swing- og popmelodier fra ind- og udland. Bandet har eksisteret i 11 år, og spiller ved festivaler og byfester såvel i Danmark som ved rejser i udlandet. Se www.facebook.com/SweepySwing
Fredag d. 17. april kl.14.30
Visens Venner
Visens venner er forholdsvis nye på Lautrupgård og vi er glade for, at de nu vil deltage i vores musikCafé
Gitte, Bjørn, Hans Ulrik og Marianne vil underholde os med nye og gamle viser og fortælle finurlige historier på ”visevenne- vis”
Jazz- nonetten
Jazz-nonetten består af 5 saxofoner fra den dybeste til den højeste samt en fuld 4-mands rytmegruppe. Til denne musikcafé spiller vi jazz-melodier, hvoraf nogle stammer fra sange i film fra 1930'erne og 40'erne - senere "jazzificeret". Andre numre hører nok mest til genren "cool jazz" fra 50'erne og 60'erne.